Kys en romantiker!

For yderligere at tvinge mig ind i jeres bevidsthed, smider jeg lige to digte op.
Begge to handler om kærlighed, blot skrevet på to forskellige dage.

Here goes poetism:

De elskendes neurofysiologi:

Dine læber boltrer sig i bevægelser og skubber lydbølger frem
De absorberes og opfattes af hvert eneste sanseapparat jeg besidder
Og jeg ligner det spørgsmål som du stiller og vi synker forvirret ned
I ynk og apati.

Så hvad er sandhed og ærlighed ud over moraldogmer og sindssyge
Hvorfor æder mine tarme sig selv hver gang du og jeg hvisker
De selv samme sætninger som vi vidste der var sandhed
Lige før?

Vi er sammen fordi sådan er vi mest lykkelige og forlystede
Ikke fordi de andre guddommelige kræfter i træerne og vindene
Tvinger os med kausalitet, vi bor i magelighedens sump
Og ignorerer stanken

Så lad os holde os for ørene som aberne af elfenben
Viljen er kun lidelse siger Buddha selv i otte trin
Så lad os rulle os ind i æteren og hinanden i ætsende lagner
Og glemme
Alt det der gør mest ondt.


VS.

Kærester sætter sjældent komma

Som en kærestes ord på gymnasiets millimeterpapir, A4, men man behøver ikke tegne indenfor linierne hver gang.

Du er min sommerromance selvom, det er en kold tid vi lever i, du stråler miskendeligt som uran i unægtelig mørke nætter, for du har et lys i dig som får alle andre til at se bedre ud.

Duften af skønheden af de flygtigt forsvindende krøller i dit hår tænder mig og fylder mig med varme som radiatorer, der er eller ingen grund til at skulle føle kulde, for med dig er jeg udstyret skudsikker vest; installeret varmepude.

Og livet kan grine højt og kneppe dig, men vi kæmper videre med klaprende tænder, vi er to elskende på neonasfaltens summen fra bier og blomster der misunder dine honningtårer jeg kysser væk fra dine kinder, selvom vi til tider er bevidste om at vi græder af glæde.

Så lad mig være både din kæreste og hemmelige beundrer, for jeg tæller stadig timer på fingrer for at tilnærme mig tilladelse til at iagttage dig tage makeup på; lave søde grinagtige grimasser i dit spejl, du er smukkest i landet her, prinsesse.

Er det hybrids at tælle igen, og krydse fingrer for at leve lykkeligt til sine dages ende?
(vinden hvisker nej, jeg har alligevel altid været mere til tysk romantik end græsk drama!)


Dedikeret til Sofie Imbert Villumsen, d. 23/9 2008
Kys - Lauge Lund.