Sang sattawat
Åh nej. Så er vi her igen.
Filminteresserede, lyssky, kedelige, bogorme og nørder. Hele paletten.
Alligevel opfordrer jeg til et monumentalt fremmøde. Det her er ingen russisk film om døende mødre og deres sønner. Den slags er fortid.
For dem af jer, der var med til første fremvisning, kan Apichatpong Weerasethakuls film måske minde om Michael Haneke i udtrykket. Men indholdsmæssigt er forskellen parallel med den geografiske: Haneke er grå og kold østriger. Weerasethakul er fra varme, solrige Thailand, og hans film er mystisk, smuk og faktisk rigtig morsom. Og hvor ofte får man lige lov til at se en film, hvor handlingen gennemspilles 2 gange i forskellige omgivelser? Sådan.
Hørt i [pyra]miden: "Kommer du til filmklub i morgen?" og "Den filmklub i går ændrede mit liv".
Faktum.
Dyrk det.
Kys,
Søren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar