Hvordan foråret er misforstået

Snart står vintergækkene overalt. Ja, selv de mest kække erantisser titter. Solen er begyndt at levere en sød akkompagneret visuel melodi til min mobiltelefons vækkeursudgave af Nik og Jays nyeste (hver eneste morgen tænker jeg på, at jeg skal have den skiftet til noget andet mere behageligt såsom Vivaldi eller Tchaikovskij, men som alle andre tanker på den side af morgenbadet, bliver de aldrig realiseret). Det varer ikke længe, inden vi kan lægge vanter og huer og halstørklæder og benvarmere og tømmerflådeisolater og overtræksbukser og varmeblæsere og eskimojakker bort og i stedet tage forårets lette, ofte beigefarvede vindjakker frem. 

Sammen med solen står moralen op - de følges ad hen til aftenen, hvor også moralen lader sig drukne i et minde om forgangen tid i mørke. Desperationen, modsat erantisserne, spirrer bedst i mørket - helst med mindet om vinterens ensomhed højest hævet. Det ville være en beklagelig fejl at hævde, at foråret bringer glæden med sig - for egentligt er foråret den største synder. Den giver os blikket for lyset, men lader os alligevel drukne i det mørke, vi så panisk erindrer fra vinterens afmagt. 
For som Turell skrev det, smelter mørket også over Odder. En lunken stearin lægger sig som hinde udenpå alting - døre, tage, følelser og mennesker. Alt opleves gennem hinden af tung stearin, der ikke brænder men blot kilder. Og vi fastholdes og indesmeltes i substansen. Og det eneste formbare i hovedet er blot håbet på sommeren og varmen og lyset. Og kampen er ligegyldigt, for lyset kommer først, når lyset kommer - og før forsvinder mørket ikke. 

Onsdagsfilm på OG

Som de færreste af jer nok gider vide, foregår der hver onsdag kl. 15.05 filmfremvisninger i sammenhæng med Frivilligt Mediefag. Sidste onsdag (d. 25/2) var en totalt overvældende succes, og jeg tør godt sige, at der blev omstyrtet et enkelt liv eller to.

Det hele er rigtig uformelt, og der er ikke tale om en indspist lille akademikerforening. Vi er kun unge filmentusiaster, der har erkendt glæden ved at se filmene i godt selskab, på det rigtige lærred og med den rigtige lyd.
Desuden var der sidste gange både gratis slik og kaffe, og alle var glade for hinanden.

Jeg vedhæfter programmet, så du kan lave det sædvanlige stykke matematik, om du har lyst til at komme eller ej.


25. februar

Der Siebente Kontinent
(Østrig 1989)
Instruktion:
Michael Haneke

Three years in the life of Georg, his wife Anna and their daughter Eva. It’s the story of a bourgeois family unit; of professional success; of the price to pay for conformism and the story of a psychological blindness that leads to their self-destruction.

4. marts
Ivans Barndom
(Ivanovo Detsvo, Sovjetunionen 1962)
Instruktion:
Andrei Tarkovsky

Andrei Tarkovsky's prize-winning debut feature is an extraordinarily moving view of war and revenge. 12-year old Ivan is determined to avenge his family's death at the hands of the Nazis, and he joins a Russian partisan regiment as a scout. His ability to slip through enemy lines more easily than an adult makes him useful to the army, but, as his missions become increasingly dangerous, it is decided that he must be removed from the front line. Ivan resists and convinces his commanding officers to allow him to carry out one last expedition

11. marts
Intet på programmet - film vælges af deltagere

18. marts
Mor og Søn
(Mat i syn, Rusland/Tyskland 1997)
Instruktion:
Aleksandr Sokurov

Alexander Sokurov’s extraordinarily lyrical film is a beautiful and tender exploration of the deep affection between an ailing mother and her devoted adult son. Set in a hauntingly beautiful landscape which Sokurov’s camera transforms into stunning cinematic canvases, the pair recall happier times as the dutiful son lovingly nurses his ailing mother in her final hours.

25. marts
Syndromes and a Century
(Sang Sattawat, Thailand/Østrig/Frankrig 2006)
Instruktion:
Apichatpong Weerasethakul

Dubbed 'a hospital comedy of a somewhat metaphysical bent', Syndromes and a Century is inspired by the Weerasethakul's memories of his parents, both doctors, and of growing up in a hospital environment. The two central characters interact with a bizarre array of professional colleagues and patients with their various strange maladies, including an elderly haematologist who hides her whisky supplies in a prosthetic limb, a Buddhist monk suffering from bad dreams about chickens, and a young monk who once dreamed of being a DJ and now forms an intense bond with a singing dentist whom he believes to be the reincarnation of his dead brother. It is a film of two halves - the first set in a sunlit rural hospital amid lush, tropical vegetation, the second in a hi-tech urban clinic under fluorescent lighting. Certain scenes from the first half are replayed in the second - almost but not quite identically.

1. april

Intet på programmet - film vælges af deltagere

15. april
The Wind Will Carry Us
(Bad ma ra khahad bord, Iran/Frankrig 1999)
Instruktion:
Abbas Kiarostami

A few people arrive from Tehran for a short stay at Siah Dareh, a village in Iranian Kurdistan. The locals do not know why they are there. The strangers wander around the former cemetery and let the villagers think that they are looking for treasure. They end up leaving without really giving the impression that they have found what they were looking for.

22. april
Café Lumière
(Japan/Taiwan 2003)
Instruktion:
Hou Hsiao-Hsien

Café Lumiere follows the travails of Yoko, an independent young woman living in contemporary Japan. Three months pregnant but with no intention of marrying the father, she must deal with the concerns of her parents and the pressures of her hectic modern life.

29. april
The Wayward Cloud
(Tian bian yi duo yun , Frankrig/Taiwan 2005)
Instruktion: Tsai Ming-Liang

Taiwan is beset by a terrible water shortage. TV stations are advising the population to economise drastically, and to drink watermelon juice. But, as always, people are finding their own solutions to the drought. Shiang-Chyi secretly fills discarded bottles in public toilets, while Hsiao-Kang takes midnight baths in rooftop storage tanks. They drift like clouds, never touching. Survival is hard, but loneliness is impossible to bear. Shiang-Chyi finds a watermelon, and on the same day encounters Hsiao-Kang. She remembers buying a watch from him when he worked as a street vendor. He's a porno actor now, but she doesn't know that yet.

6. maj
Intet på programmet - film vælges af deltagere

Billeder

DUMP-POST af billeder fra gymnasiefester.
Vi håber ikke, du allerede har set dem på facebook, men det hele er non-profit (både i penge og sex), så der er ikke samme kønsdriftsincitament til at poste billeder af sig selv her, som der er på facebook.

Kys.

Gymnasiefest, MGP











Gymnasiefest, Rave











Kys en romantiker!

For yderligere at tvinge mig ind i jeres bevidsthed, smider jeg lige to digte op.
Begge to handler om kærlighed, blot skrevet på to forskellige dage.

Here goes poetism:

De elskendes neurofysiologi:

Dine læber boltrer sig i bevægelser og skubber lydbølger frem
De absorberes og opfattes af hvert eneste sanseapparat jeg besidder
Og jeg ligner det spørgsmål som du stiller og vi synker forvirret ned
I ynk og apati.

Så hvad er sandhed og ærlighed ud over moraldogmer og sindssyge
Hvorfor æder mine tarme sig selv hver gang du og jeg hvisker
De selv samme sætninger som vi vidste der var sandhed
Lige før?

Vi er sammen fordi sådan er vi mest lykkelige og forlystede
Ikke fordi de andre guddommelige kræfter i træerne og vindene
Tvinger os med kausalitet, vi bor i magelighedens sump
Og ignorerer stanken

Så lad os holde os for ørene som aberne af elfenben
Viljen er kun lidelse siger Buddha selv i otte trin
Så lad os rulle os ind i æteren og hinanden i ætsende lagner
Og glemme
Alt det der gør mest ondt.


VS.

Kærester sætter sjældent komma

Som en kærestes ord på gymnasiets millimeterpapir, A4, men man behøver ikke tegne indenfor linierne hver gang.

Du er min sommerromance selvom, det er en kold tid vi lever i, du stråler miskendeligt som uran i unægtelig mørke nætter, for du har et lys i dig som får alle andre til at se bedre ud.

Duften af skønheden af de flygtigt forsvindende krøller i dit hår tænder mig og fylder mig med varme som radiatorer, der er eller ingen grund til at skulle føle kulde, for med dig er jeg udstyret skudsikker vest; installeret varmepude.

Og livet kan grine højt og kneppe dig, men vi kæmper videre med klaprende tænder, vi er to elskende på neonasfaltens summen fra bier og blomster der misunder dine honningtårer jeg kysser væk fra dine kinder, selvom vi til tider er bevidste om at vi græder af glæde.

Så lad mig være både din kæreste og hemmelige beundrer, for jeg tæller stadig timer på fingrer for at tilnærme mig tilladelse til at iagttage dig tage makeup på; lave søde grinagtige grimasser i dit spejl, du er smukkest i landet her, prinsesse.

Er det hybrids at tælle igen, og krydse fingrer for at leve lykkeligt til sine dages ende?
(vinden hvisker nej, jeg har alligevel altid været mere til tysk romantik end græsk drama!)


Dedikeret til Sofie Imbert Villumsen, d. 23/9 2008
Kys - Lauge Lund.

Hardcore Softporn

Hej venner.
Endelig virker det her.
For at fejre dette, vil jeg lægge en gammel klassisker op:
Hardcore Softporn, mit debut bidrag til elevbladet.
denne udgave har ikke været under redaktørens kærlige hånd, så fejl (i ved, inspirationens rus tager ikke hensyn til kommaregelen) kan muligvis optræde:

Hardcore Softporn.
Et lystdrevent lystspil fra en selvmedlidende små-schauvinistisk filosof.

Kvinder er fra Venus, mænd er fra Mars. Og ligeledes har vi forskellige behov, og forskellige faktorer der determinerer en attraktion af det modsatte køn.
Jeg har gået i folkeskole i 10 år, og har været lige snotdum hele tiden. Specielt når det kom til de hede klasseværelses romancer. Alle de der lege, som S P eller K var aldrig mit lod. Min største bedrift må have været at have valgt K i 6. klasse, og blive udfordret til at tage Freja på røven – og der efter gennemføre det. Hæderen ville ingen ende tage.
Pigerne fik mig hjernevasket godt og grundigt. Jeg kædesmsede med adskillige veninder, for at prøve og løse det uendelige mysterium om ethvert individ med kromosom XX. Jeg endte altid som den flinke fyr, den gode ven, den grimme dreng med den gode (og godtroende) personlighed – til alles hjælp og nytte; på nær min egen. Min frustration ville ingen ende tage, når ethvert kærestebrev jeg sendte blev returneret med et pænt nej tak.

Det som pigerne fik mig overbevist om, var at det er det indre der tæller. At det var det som de gik efter, og det som scorede. Dem som sendte røde roser, dem som smædede smøde gloser, den sensitive underspillede sensuelle samtalekyndige fyr. At det ydre bare var en faktor som var til at lukke op og skide i. Hvor fik de dog taget mig grusomt ved næsen. Jeg blev skolegårdens Romeo, altid forelsket, altid i den samme, altid ulykkeligt og altid forbandet selvmedlidende. Den eneste platoniker i 4. klasse, Hr. Lauge Lund.
Heldigvis blev jeg klogere. I 7. klasse lærte jeg at Barcadi Breezer dræbte min lægeromanagtige overbevisning, og jeg fik muligheden for at stikke tungen ned i halsen på nogen tilfældige piger. Vældig morsomt.
Et eller andet sted havde jeg jo haft det instinktive lystdrevne freudianske handyrs gen i mig. Hvis man kigger på samtlige af mine tegnehæfter fra folkeskolen, vil man se en tydelig fascination af det lidt mere end halvlumre. Jeg har alt fra voldsepisoder mellem Bamse & Kylling til julenisser(!?) der performer pornografiske stillinger.

Men et eller andet sted er de følelsesmæssige relationer fortsat skæve. Drengene ønsker stadigvæk at finde pornomodellen, pigerne ønsker stadigvæk at finde Johnny Depp.
Drenge vokser op med hardcore porno, direkte i ansigtet, i enhver betydning.
Piger vokser op med prinsesser i kjoler og ualmindeligt lækre prinser på den hvide hest, senere lækre halvperfekte skuespillere der redder pigerne i sidste øjeblik.
Det er der jo ingen der kan leve op til. Så drengenes mor fortæller dem (i det mindste har jeg fået en prædiken eller to): ”Det som man ser i de der porno film er altså slet ikke virkelighed, og det giver et forskruet og urealistisk billede af kvindekønnet, det er også undertrykkende og kapitalistisk!”
Men fortæller pigernes mor det samme til dem? At det man ser i almindelig spillefilm altså ikke er virkelighed, og det er et forskruet og urealistisk billedet af mandekønnet, som man ikke skal regne med at opleve! (ligesom fyre ikke skal regne med analsex på første date).

Jeg tvivler et eller andet sted. For pigerne snakker stadigvæk om hvor lækre og perfekte fyrene er eller skal være, og hvor meget de elsker Orlando Bloom og alle de andre fra Hollywood. Pigerne håber til en hvis grad stadigvæk på at score drømmefyre, og vil helst ikke slå sig til tåls med andet.
Drengene er lettere. De tager hvad de kan få. ”er hun vild med mig? kanon, lets get it oon!” Såmænd ikke fordi de er billigere, de er bare mere realistiske. Ikke for at glorificerer et køn, men dette er bare min overbevisning, og mine holdninger glorificerer jeg konstant!
Jeg selv er en forbandet romantiker, jeg ønsker stadigvæk at sidde under tæppet med varm kakao og flette fingrer og se hinanden dybt i øjnene, med en pige som jeg dybtfølt respekterer og holder af. Men jeg vil sgu da også tage den næstbedste pige, og stadigvæk se mere porno end jeg burde.

Lauge Lund Christiansen - d. 21 oktober, 07

Matematiktimens håbløshed

Kære undervisere i matematik.

Denne henvendelse er ment som undskyldning for min adfærd i lektionerne. Det er gået op for mig, at min distræthed, der til tider snarere er en konkret provokativ aggressivitet, skyldes frygt. Der er intet at udsætte på undervisernes læringsmetoder, ej heller på mine medstuderendes utallige forsøg på at gøre matematikken forståelig for mig. Den eneste grund til min beklagelige opførsel i matematiktimerne er den frygt, der ikke vil forsvinde. Selv efter lange terapisamtaler og døgn henlagt i dyb meditativ tilstand er denne frygt stadig reel. Efter at jeg har haft taget kontakt til neuropsykologisk institut i København, for hvem svaret også forblev ubesvaret, forsøger jeg nu med en ganske almindelig, gammeldags - men bestemt også fuldbåren og velment undskyldning.

Frygten, der føles som kroge på indersiden af mit kranium, blokerer alle de kanaler, hvorigennem informationerne, der skulle akkumuleres i min hukommelse, løber igennem. Som en dæmning eller en frygtelig ligusterhæk for enden af en blind vej, der ondt spærrer flugtruten.

Tænk, hvis jeg en dag har brugt al min hukommelseskapacitet på, for mig, ligegyldige matematiske formler. Jeg kan ikke lade vær med at tænke på, om det er muligt at "slette" irrelevant information, sådan at der er plads til noget mere væsentligt og ikke mindst interessant. Tænk hvis jeg midt i en historie- eller latinlektion pludselig må erkende, at jeg simpelthen ikke har hukommelseskapacitet tilbage - og at der er 23 %, som er optaget af sinus/cosinus eller kvadratsætninger.

Så kære Lise, Carsten og hvad I ellers hedder, undervisere - jeg undskylder for min opførsel hidtil, og benytter samtidig muligheden for at undskylde også for min fremtidige adfærd, som helt sikkert ikke vil forbedres.

- Med respekt for jeres ... fag
Mathias Henrik Andersen, 1.i